Velkommen på begynderhold

Velkommen på begynderhold, jeg håber I vil få et sjovt og lærerigt kursus.

Mit navn er Mikael Overgaard og jeg er ansvarlig for afholdelse af begynderhold.

Jeg er medejer af Tollundgaard Golf Park, og har min daglige gang herude.

I vil som regel møde mig til første træning, og derefter plejer jeg at kigge forbi lejlighedsvis.​

​Har i spørgsmål og kurset er det mig I skal ringe til på 26155708

Til at varetage golftræningen har jeg hjælp fra to unge dygtige golfspillere Mathias og Lasse.

Begge går til dagligt på golflinien ​på Ikast Gymnasium.

Praktisk information

Betaling

Betaling af begynderkursus foregår inden første træning.

Her vil også blive udleveret en lille lommebog med golfregler, poletter til boldmaskinen på driving range, en greenfeebillet til prøvespil på golfbane. 

samt en indmeldelsesblanket til golfklubben, så man kan læse lidt om priser.

Påklædning

Hver træning indeholder masser af golf, og foregår mest udendørs. 

Derfor påklædning efter vejret, det er vigtigt at kunne holde varmen, 

men det er også vigtigt ikke at være så tøjtung at man ikke kan lave et golfsving.

Normale kondisko er fint som start.

DGU-kort

Jeg får tit spørgsmålet om begynderkurset giver DGU-kort, så man kan spille på andre golfbaner.

Et DGU-kort kræver 2 ting: 

At man har taget et begynderkursus i golf.

Samt at man har medlemskab i en golfklub (gerne Tollundgaard Golfklub).

Golfudstyr

Golfudstyr til brug under begynderkurset kan lånes gratis på Tollundgaard, ved henvendelse i reception.

Så slipper i for at købe udstyr inden i lige har prøvet sporten af.

Golf tilbehør

Vi forhandler ikke golfjern på Tollundgaard, men til gengæld har vi en golfshop med masser af tilbehør. 

En golfhandske vil være en god investering inden 1.træning, de første træninger kan nemt give vabler på hænder.

Alt andet golftilbehør kan tilgå som man begynder spil på golfbane.

Afbud til træning

Er man forhindret i at deltage til en træningslektion, 

så er det ofte sådan at man kan tage træningslektionen på et af de andre træningshold der er i gang. 

I skal ikke melde ud såfremt at I flexer således, men prøv så vidt muligt at komme til træningerne på det hold, som I er tilmeldt. Har man problemer med at komme til mange af lektionerne, så sig det lige til mig.

​Spil på golfbane under kurset.

Begynderkurset inkluderer ikke gratis spil på golfbanen. 

I vil dog ved betaling af begynderkurset få udleveret en 9-hullers greenfee. Håbet er af i ganske hurtigt i forløbet, gerne efter 2 træningslektioner vil gøre brug af denne greenfee. 

​Spil eventuelt med andre fra begynderholdet, eller en bekendt der allerede er golfspiller. 

For at spille på golfbanen kræver det en tidsbestilling. Tidsbestilling laves på T:86851008

De bedste tidspunkter for spil på banen for nye golfspillere er de mindre travle tidspunkter, som fredag, lørdag og søndag eftermiddag, eller alle hverdage før kl.16. 

Læs gerne om spilhastighed andetsteds på denne side.

​Selvtræning udover træningslektionerne

​Al træning udover træningslektionerne er selvfølgelig et plus. Driving rangen er åben alle dage (på nær tirsdag formiddag). Har du brug for lån af udstyr, kan det også her lånes ved henvendelse i receptionen.

Putting green er åben i alle lyse timer.

Poletter til driving rangen koster kr.200,- for 10stk.

Tollundgaard Golf Park og Tollundgaard Golfklub

Ganske kort, Tollundgaard Golf Park er et privat firma der driver aktiviteterne på Tollundgaard; festlokaler, overnatning, minigolf, autocamperplads og derudover også golfbanen. Tollundgaard Golf Park står for begynderkurserne i golf.

​Tollundgaard Golfklub er en forening der lejer sig ind på golfbanen af Tollundgaard Golf Park.

Samarbejdet har fungeret fint i snart 20 år. Har man lyst til at blive medlem herude, så bliver man medlem af Tollundgaard Golfklub.

Formålet med begynderkurset

Begynderkurset består af 10 timers undervisning + en opsamlingslektion.

​Det er nok til at få fortalt de grundlæggende regler, samt at få vist de grundlæggende golfslag.

Derudover skal begynderkurset gerne have været en sjov oplevelse.

Når kurset er færdigt skal I gerne vide, hvad I så har af muligheder såfremt at I ønsker at fortsætte med golf.

Medlemskab af Tollundgaard Golfklub

Det er ikke et krav for deltagelse på begynderkursus at man bliver medlem af Tollundgaard Golfklub, men selvfølgeligt håber vi at dette sker.

Ved betaling af begynderkurset udleveres en indmeldelsesblanket til Tollundgaard Golfklub, så kan man se priser.

Ved man allerede inden at man starter på begynderkurset at man vil fortsætte med golf, så kan det være en fordel at melde sig ind med det samme, da man får mere ud af kurset, jo mere man kombinerer træning med spil på golfbanen.

Kaninturneringer

Som medlem i Tollundgaard Golfklub, så kan man efter begynderkursus deltage i golfklubbens kaninturneringer.

Kaninturneringerne foregår ca. 20 hverdagsaftener  om året, og er en turnering for mindre øvede golfspillere.

Hver bold har tilknyttet en kaptajn, som en en mere øvet mentor.

Kaninturneringer er en super måde at komme i gang med golfkarrieren efter endt begynderkursus.

Spilhastighed

​Spilhastighed er et utroligt vigtigt punkt for nye golfspillere.

Det forventes at man som golfspillere, følger golfbanens flow, således at man ikke laver kø for bagvedkommende spillere. Lidt som når man kører i trafikken.

9 hullers golf skal spilles på 2 timer.

(hvilket er svært at overholde når man er ny. De første par gange på golfbanen, kan godt opleves lidt stressende, indtil man har lært flowet.)H​

Vi har lavet 6 gode råd til spilhastighed,

som er værd at kende inden man bevæger sig ud på golfbanen.

1) undgå at spille 4 nybegyndere på samme bold.

Estimeret spilletid for 4 nybegyndere er +3,5 time for 9 huller.

Estimeret spilletid for 3 nybegyndere er 3 timer for 9 huller.

Estimeret spilletid for 2 nybegyndere er 2 timer for 9 huller.

2)spil som nybegynder fra de forreste teesteder.

​3) Vær klar til at slå når det er din tur.

4) max 7 slag på par 3 huller.

Max 8 slag på par 4 huller.

Max 9 slag på par 5 huller.

5)Led højest 1.minut efter en forsvunden bold.

6) Spørg ved tidsbestilling efter mindre travle tidspunkter. Normalvis er fredag, lørdag og søndag efter kl.14 mindre travle tidspunkter.

Ligeledes alle hverdage før kl 16.

Kursus plan​

Lektion 1

Folk mødes ved klubhus. (Betaling)

Udlevering af materialer.

Evt. lån af golfudstyr.

Kort præsentation.

(15 min.)

Golfteknik

opvarmning

Derefter  trænes grip og ​stance

(1t 15min.)

Teoretisk

Fra Lommeguiden gennemgås emnerne:

God golf

Teesstedet

Greenen

(30min.)

Golfteknik.

Der øves putning på putting green.

(30min.)

Lektion 2

Folk mødes på driving range med udstyr og bolde

Golfteknik

opvarmning.

Der trænes grip

stance, gennemgang af udstyr, korte slag.

(1t)

Teoretisk​

Fra Lommeguiden gennemgås emnerne:

Fairway/rough 

Banemarkeringer 

Out/mistet 

straf

(30min)

Golfteknik

Ved putting green øves

Chipning

(30min.)

Teoretisk

Gennemgang af scorekort

Handicapsystem

Konverteringstabeller,

Baneklar.

(30min.)

Lektion 3

Folk mødes på driving range med udstyr og bolde

Golfteknik

opvarmning

Der trænes grip, stance, vægtplacering, finish.

(1t)

Teoretisk​

Fra Lommeguiden gennemgås emnerne:

Unormale forhold

Drop

Golfreglerne

Bunker

(30min)

Golfteknik

I øve bunker trænes

Bunkerslag

(45min.)

Teoretisk

Præsentation af DGU-regel quiz

Opsumering scorekort

(15min.)

Lektion 4

Folk mødes på driving range med udstyr og bolde

Golfteknik

opvarmning

Der trænes golfslag med køller.

(1t 15min.)

Teoretisk​

Spilhastighed

Golfbox

Etikkette

(30min)

Golfteknik

ved putting green afholdes chippe/putte konkurence

(30min.)

Teoretisk

Præsentation af golfklub

Hvad er kaninturneringer

Hvordan kommer jeg videre med golf efter begynderkurset

(15min.)

Held og lykke med kurset😊

Er der spørgmål før, under eller efter kurset,

Så ring til mig på 26155708

-Mikael​

​Tollundgaard Golf Park

100 hektar med park, søer og skov.

Naturskønt, rekreativt, folkeligt med gode aktiviteter.

Brug os til luft i hverdagen, hygge i weekenden og til livets store fester

KONTAKT

86 85 10 08

E-mail: golf@tollundgaard.dk

Følg livet på Tollundgaard på​

FIND OS HER

Tollundgaard Golf Park

Tollundvej 3
8600 Silkeborg

CVR: 29844062

OVERNATNING

TIDSBESTILLING TIL GOLF