Om Tollundgaards historie
Der er i dag 5 gravhøje på Tollundgaard. for 150 år siden var der 12. Desværre blev mange sløjfet i effektivitetens navn i første halvdel af 1900 tallet. De mange gravhøje bevidner at området har været befolket siden tidlig oldtid.
Tollundgaard nævnes i 1481 i skriftelige kilder.
Hærvejen passerede forbi Tollundgaard på marken 100 meter vest fra terrassen. Gravhøjene var en form for vejskilte. År 1596 blev det nemmere at gå vest om Bølling Sø med anlæggelsen af Klode Mølle. Den længere tur øst om Bølling Sø, der gik forbi Tollundgaard blev derfor udfaset.
Svenskerne lagde vejen forbi Tollundgaard under begge svenskerkrige og tog efter sigene rub og stub.
De nuværende kampestensbygninger er fra 1885.
Indtil 1980 var Tollundgaard en klassisk landbrugsejendom. Køer på markerne og grise i staldene.
Tollundgaard Put and Take åbnede i 1982, og var starten til fokus på rekreative aktiviteter i stedet for landbrug.
Midt i 1980'erne, dyrene forsvandt og Tollundgaard Julemarked flyttede ind. På markene voksede nu juletræer. Tollundgaard Julemarked sluttede omkring 2004.
I 2005 startede anlæggelse af golfbanen og renovering af Tollundgaard.