Tollundgaard er på 85 hektar og yderligere 15 hektar er tilknyttet. Vi prøver at forene juletræs, pyntegrønt og tømmerproduktion, golfbane og put and take sø med at også at være park og dejlig natur med høj biodiversitet. Vi har afmærket vandreruten Tollundgaard Park Trail på 5km, som snor sig rundt i området, så kan man selv opleve hvordan skoven udvikler sig.
Skovens primær produktion er store juletræer, som vi eksporterer til Paris, Monaco, Berlin, Oslo, London, Færøerne og andre sjove destinationer i Europa. Derudover klipper vi masser af pyntegrønt og sælger lidt tømmer. I december afholder vi vores årlige jagt. Hele året sælges ølbænke og havemøbler.